Det Bosporanske Rige

Det Bosporanske Rige Βασίλειον τοῦ Κιμμερικοῦ Βοσπόρου Kongeriget ved det kimmeriske Bosporus
Uafhængigt kongerige (ca. 480 – ca. 107 f.v.t.) Kongeriget Pontos (107 – 63 f.v.t.) Vasalstat til Den romerske republik og Romerriget (63 f.v.t. – 63 e.v.t.; 68 – 370 e.v.t.) Del at den romerske provins Moesia Inferior (63 – 68 e.v.t.)
c. 438 f.v.t.[1] –ca. 370 e.v.t.
Kort der viser Det Bosporanske Riges udvikling indtil Mithridates 4. af Pontos erobrede riget.
Hovedstad	Panticapaeum
Sprog	Græsk Skytisk
Religion	Græsk mytologi[2]
Regeringsform	Monarki
Basileus
• 389 f.v.t.	Leukon 1.
• ca. 341 e.v.t.	Rhescuporis 6.
Historisk periode	Antikken
• Etableret	c. 438 f.v.t.[1]
• Forfald	ca. 370 e.v.t.
Valuta	Pontoske stater Romersk valuta
Efterfulgte Efterfulgt af Græske bystater Hunnere Greutungere

Det Bosporanske Rige, også kaldet Kongeriget ved det kimmeriske Bosporos (græsk: Βασίλειον τοῦ Κιμμερικοῦ Βοσπόρου, Basileion tou Kimmerikou Bosporou), var en tidligere græsk-skytisk stat beliggende på begge sider af Kertjstrædet (også kaldet Det kimmeriske Bosporos) ved det østlige Krim og Tamanhalvøen. Det var den første gennemførte hellenistiske stat i den forstand, at den blandede befolkning antog græsk sprog og kultur under aristokratisk ledelse.^[3] Under de spartocide monarker antog rigets aristokrati en dobbelt karakter, idet de fik funktion som archonter for græske undersåtter og konger for barbarerne (dvs. ikke-grækerne), hvilket nogle historikere anser for unikt i oldtidens historie.^[4].Det Bosporanske Rige blev den længstvarende romerske vasalstat. Det Bosporanske Rige opnåede sin storhedstid i det 1. og 2. århundrede e.v.t. Det blev kortvarigt lagt ind under den romerske provins Moesia Inferior fra 63 til 68 e.v.t. under kejser Nero, førend det igen blev en selvstændig vasalstat. Ved slutningen af det 2. århundrede vandt kong Sauromates 2. en afgørende sejr over skyterne og erobrede de skytiske territorier på Krim, som herefter blev indlemmet i Det Bosporanske Rige.

Det Bosporanske Riges rigdom var baseret på eksport af hvede, fisk og slaver. Riget blev Sortehavets økonomiske centrum og er kaldt Sortehavets juvel.^[5] Indtægterne fra handlen skabte en betydelig rigdom i samfundets øvre lag, der har sat sine spor i de arkæologiske fund, der er gjort i området. Der er gjort mange gravfund (mange illegale) af guld, keramik, tekstilrester og brugskunst i området.

Riget opløstes i det 4. århundrede, hvor det blev invaderet af hunnere.

1. ^ Hind, John. "The Bosporan Kingdom". I Lewis, D. M.; Boardman, J.; Hornblower, S.; Ostwald, M. (red.). The Cambridge Ancient History. Vol. VI - The 4th Century BC. Cambridge: CUP. s. 476-511.
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Bryn1
3. ^ Kozlovskaya, Valeriya (2017). The Northern Black Sea in Antiquity. Cambridge University Press. s. 173.
4. ^ Moreno, Alfonso (2007). Feeding the Democracy: The Athenian Grain Supply in the Fifth and Fourth Centuries BC. Oxford University Press. s. 168.
5. ^ "How the Bosporan Kingdom Became the Jewel of the Black Sea". 26. december 2018.